Jeg deltog engang i en konference, hvor bl.a. en fremtidsforsker skulle holde oplæg. Han fortalte meget spændende om ændringer i forbrugsmønstre, om kultur som vaner og om, hvordan vi alle har en oplevelse af at fremtiden er over os ”lige pludselig”, ”men” sagde han, efter en kunstpause, ”fremtiden kommer med præcis 60 sekunder i minuttet!”.

I musikbranchen opleves det ofte, som om tiden går lidt hurtigere end det. Musikmedier der blev solgt som ’fremtidens medie med uovertruffen lyd og billede’ blev hurtigt antikverede: LP, CD, DVD, BlueRay, for blot at nævne nogle få.

Nutiden, som i går var fremtiden og i morgen er fortiden, er streamingens tidsalder. Hvor længe den varer, er der næppe nogen der tør spå om, men nu (og antagelig også i morgen) er streaming af lyd og billede kommet for at blive. Gammeldags (flow) radio og -tv er hastigt på vej til at blive antikverede medier. Medieforbruget hos de ’unge’ dvs. alle som i dag (2018) er under 40 flytter sig hurtigere end nogen havde turdet gætte på, fra flow-tv og -radio over på ’on demand’ forbrug, over på streaming.

Alle i musikbranchen fra den helt unge musiker, der laver musik på en computer i soveværelset, til de største musikselskaber må i lige så høj hast, tilpasse sig. Man kan med rette sende en kærlig tanke til den store engelske videnskabsmand Charles Darwin, som i sit værk Arternes Oprindelse, udgivet i 1859 bl.a. konkluderede at den art (af planter og dyr) der overlever, er den som er bedst til at tilpasse sig forandringer. Survival of the fittest, siger man på engelsk.

Det er for mig at se, et perfekt billede på musikbranchen. Er man, som aktør i branchen, ude af stand til eller uvillig til at tilpasse sig ændringerne i publikums forbrugsmønstre, er man næppe længe i markedet. Musikken – den skal nok overleve – det har den gjort i århundreder, bl.a. fordi den har udviklet sig, i form, i indhold og i kunstnerisk formidling.